1) Ordstyrer og referent
Peter valgt som ordstyrer, Tina valgt som referent.
2) Formandens beretning
Der er brug for opklaring af, hvilke initiativer, der er iværksat for at regulere belysningen – Hvem har set på belysningen? Ekstern elektriker og Jørgen har kigget på det. Der følges op på det.
Smidt cement på Vej 1 – Bestyrelsen har vurderet, at det ikke generer nogen. Ny asfalt er løsningen. Punktet tages under eventuelt.
Kommentar til 10 års jubilæum. Et telt blev solgt efter jubilæumsfesten. Det resterende telt ligger nu fordelt hos to huse.
Formandens beretning godkendt. Der klappes og hujes.
3) Kasserens beretning
Kommentar: Carporte er repareret – men der kommer højest sandsynligt mere – er 10.000 kr. så for lidt? Nej, vurderes det.
Budget er godkendt.
Fastholdelse af kontingentet på 1400,- vedtages.
Kontingent overføres til grundejerforeningens konto senest 1. Juni 2018
Kontonr: 1917 6270100897. Husk at tilføje navn + adresse
Kontingent skal betales SENEST 1. Juni 2018
4) Indkomne forslag
A. Udvidelse af eksisterende legeplads. Se uddelte tilbudsbeskrivelse.
På baggrund af henvendelser, har bestyrelsen undersøgt og hentet tilbuddet.
Bestyrelsen har undersøgt spørgsmål omkring højde, hvilket ikke er muligt at tilgodese.
Skal der nedsættes et legepladsudvalg efterfølgende? Nej, man er velkommen til at komme med input til bestyrelsen. Der er tegnet forsikring på legepladsen. Kommentar om, at det kræver byggetilladelse for at udvide. Bestyrelsen oplyser, at dette sørger byggefirmaet for.
Der udtrykkes bekymring om støjgener, og at der tages hensyn til naboer. Kommentar om, at det er dejligt, at legepladsen udvides og gøres mere attraktiv. På de oprindelige tegninger, fremgår det, at der skulle komme en legeplads. En kommentar om, at der skal nedsættes et udvalg, der kan arbejde videre.
Afstemning: 7 ja. 12 nej. 2 neutrale.
B. Anskaffelse af trailer. Inspireret af Grøn dag, hvor affald skal køres væk. Trailer kan stå aflåst bag el-skab. Udleje bog – og trailer med kodelås. Inkl. I pakken er løbende vedligeholdelse, forsikring og . Forslag om digital booking. Diskussion om, hvor trailer skal stå. Bestyrelsen taler sammen med Grøn dag-teamet om, hvor trailer skal stå. Afstemning: 15 ja. 2 nej og 3 neutrale.
C. Køb af skilte. Beskrivelse af nabohjælp. Vi holder øje med hinanden. Knyttet op til en APP, hvor man modtager adviseringer, hvis der sker noget mistænksomt. Afstemning: 8 ja. 3 nej
5) Valg til bestyrelse
Bent – ikke på valg
Frederik – Genvalgt
Henrik – Genvalgt
Line – ikke på valg
Der klappes. Oste-madder sendes rundt. Der er karse og en løgring på.
6) Nyt fra Grønt udvalg.
Husk at melde til (eller fra). 5 tilmeldte dd.
Tvivl om skel-pæle. Tjek salgsmappen. Der henvises til den store grundejerforening (hele Nymarks Alle og Damgårdstoften).
Grønt udvalg har diskuteret, hvorvidt grønt udvalg og bestyrelsen kan træffe afgørelse om at rense alle fliser op. Der nævnes et priseksempel på 47.000 kr + 1000 kr for sand + 250 kr for levering. Grønt udvalg opfordres til at stille et konkret forslag med tilbud.
7) Festudvalg.
Ingen havde plads til telt. Det blev solgt til 500 kr. Dagen efter en glimrende vejfest. Det resterende telt ligger fordelt i 3 huse. Det er dyrere at leje et telt end at købe et.
Ros til festudvalget for valg af events til vej-festen. Ide at leje et telt med borde og stole?
Opfordring til at leje hoppeborg igen. Opfordring til hurtig tilmelding. Festen er sidste lørdag i august.
8) Evt.
Hvad gør vi med tabt cement på vej 2? Vi vil forsøge at banke det væk ved grøn dag.
Gule afstribninger på vej 1. hjælper på “fejleparkerede” biler oplyses det.
Forslag om nedsættelse af legepladsudvalg. Simon, Henrik, Kirstine, Helle, Søren og Henning melder sig. Der opfordres til, at udvalget arbejder med flere forslag. Forslag stilles til næste generalforsamling. BESTYRELSEN MELDER FORSLAG TIL TIDSPUNKT FOR BEGYNDENDE KOORDINERING UD. Tilmeld dig inden udgangen af april – skriv til bestyrelsens mail (bestyrelsen@nymarksalle.dk)
Grønt udvalg i fællesrådet. Her arbejdes med tanker omkring grønt område imellem vores område, og den kommende Beder-Bering vej. Bestyrelsen opfordres til at holde sig orienteret, og evt. Deltage i arbejdet.
Bestyrelsen har opdateret hjemmeside. Ideer om, at det kan blive her, at man booker trailer. Tjek: nymarksalle.dk.
Henning vil gerne låne teltet og sætte det op på vejen til VM kamp d. 16. Juni. Vej 1 og 2 inviteres.