Til grøn dag fik vi opsat de nye Nabohjælp skilte på
eksisterende pæle – vi syntes det er blevet rigtigt pænt. Vi vil gerne opfordre
til at melde sig ind i nabohjælp samarbejdet via hjemmesiden nabohjælp.dk
Tak til grønt udvalg for atter at sætte os i sving med koste og spader. Det er
som altid rigtigt hyggeligt!
Belysningen var igen i 2018 problematisk. Vi har af flere
omgange haft elektriker på sagen, hvilket også ses i budgettet for året 2019.
Vi mener nu at have afklaret årsagen til det ustabile lys, og ydermere mener
elektrikeren, at han kan påvise at det er kommunens fejl. Han har fået grønt
lys til at henvende sig på vores vegne, og det kan muligvis resultere i
refundering af en del af udgiften. Det er dog ikke noget vi regner med. Vi
forventer at arbejdet med at lægge det opgravede kabel i jorden afsluttes her i
foråret.
Det er vores opfattelse at lyset i en længere periode har været stabilt. Ellers
hører vi gerne om det igen.
Festudvalget sørgede igen i år for at vi kunne mødes til et brag af en sommerfest. Også her skal lyde en stor tak. Teltet blev yderligere brugt til en aften i fodboldens tegn, også denne aften var en stor succes. Har andre mod på at arrangere tilsvarende ved at benytte foreningens telte, vil bestyrelsen se positivt på det. Henvendelse herom til bestyrelsen@nymarksalle.dk
Legepladsudvalget har haft flere møder igennem året, og det har resulteret i det forslag som fremlægges på generalforsamlingen i år. Fra bestyrelsens side vil vi gerne takke for engagementet her – det er dejligt at i ønsker at bidrage til arbejdet i de udvalg der løbende nedsættes.
Bent Schierff
Formand