Bestyrelsen har afholdt et enkelt møde, hvor vi har vendt, om grundejerforeningen skulle involvere sig i den forening der er stiftet, imod støj fra Giber Ringvej. En samlet bestyrelse besluttede, at ikke er noget vi som grundejerforening ønsker at gå ind i. Hvis enkelte beboere ønsker at deltage i den forening, står det dem frit for at indgå i det.
Der blev efter sidste generalforsamling købt 2 stk. A-skilte, som siden er blevet brugt til at varsle grønne dage, samt info om denne generalforsamling.
Samtidig er etableret mulighed for at tilmelde sig information på en mailingliste via vores hjemmeside http://nymarksalle.dk
Der er inden generalforsamlingen tilmeldt 49 af 72 enheder til mailinglisten, som dermed betragtes som en succes.
Vi har modtaget henvendelser om de kommende skraldespande, der vil komme til at fylde mere på vores arealer end hidtil, men der er ikke modtaget forslag til beslutning på generalforsamlingen, om en anden løsning end individuelle spande.
Bestyrelsen har heller ikke noget forslag til løsning på udfordringen, men ser dog, at en udvidelse af flisegang arealerne omkring punkthusene måske kunne hjælpe på det.
Bestyrelsen har henvendt sig til Domica, for at høre om ejere af punkthusenes holdning til etablering af ekstra stier omkring punkthusene, men uden at høre yderligere.
Vi antager derfor at det ikke har interesse.
I vinter faldt der ganske små mængder sne, men alligevel nok til at vores kære skraldemænd ikke kunne komme frem på stierne for at tømme affald.
Vi var ikke de eneste i Århus området der var ramt, og det faldt pudsigt nok sammen med den tid, hvor der var stor vrede over at Bededag skulle afskaffes.
Det var nok en tilfældighed.
Bestyrelsen forsøgte at koordinere indsatsen, så skraldespande blev stillet helt frem til dem, så de ikke fik sne på støvlen når de skulle tømmes.
Fra bestyrelsens side, skal der opfordres til at sikre at der er ryddet sne, så stierne er fremkommelige.
Ved punkthuset i sidste sving på vej 2, var fliserne foran skuret skredet.
Helle var så venlig at hjælpe med kontakt til Buus, som i 2 omgange kom og fik det fikset.
Helle har også i forbindelse med den netop afholdte grønne dag, hjulpet med at få fejet vores veje. Stor tak til Helle for indsatsen!
Som sædvanlig skal også lyde en stor tak til dels det Grønne udvalg, samt festudvalget, som utrætteligt laver arrangementer for os år efter år. Specielt dejligt er det at se, at der nu også er lejere, som deltager i disse udvalg.
Afslutningsvis skal det nævnes, at Line Bertelsen er fraflyttet, og der således er der 1 ledig plads i bestyrelsen.