Et stille år er gået – det er nemt at sidde i bestyrelsen!
Der er løbende udskiftet pærer i lygtepæle. Det er formanden selv der oftest påtager sig denne opgave, så vi sparer lidt på elektriker regningen.
Den store grundejerforening har igen i år koordineret snerydning, og det var for en gangs skyld nødvendigt. Vi har som tidligere valgt at der IKKE skal transporteres sne væk, da den slags er rasende dyrt. Det har beklageligvis medført udfordringer for enkelte beboere, hvor sneen er skrabet sammen.
Trappen ved nr. 210 trænger igen til omlægning, og dette arbejde er Buus blevet bedt om at gennemføre. Tak til Helle som har kontakten med dem.
Grønt udvalg har igen koordineret grønne dage, og vi er som altid taknemmelige for, at de hjælper os med at koordinere dette arbejde. Såvel ejere som lejere anbefales at deltage i disse hyggelige fællesdage.
Vi har modtaget et par forslag i bestyrelsen omkring udgang til cykelsti fra legeplads samt udlægning af grus på sti ved enden af vej 1, og disse anbefaler bestyrelsen at vedtage.
Der er opmalet gule striber på vej 1, og det har skabt en del debat efterfølgende.
Jeg har i flere omgange anbefalet vejens beboere at snakke sammen om, om der er sket for meget maling i forhold til hvad der var aftalt, og derefter tage aktion på at få det fjernet, men indtil nu er der ikke nogen der har taget teten på det.
That’s all.
